VIDEN OM VARMEPUMPER
Hvordan fungerer en varmepumpe?
En varmepumpe laver ikke varme – den flytter den. Her får du forklaringen på kølekredsløbet trin for trin, hvordan de tre typer adskiller sig, og hvorfor god isolering og et ventilationsanlæg får pumpen til at yde markant bedre.
Grundprincippet: varme flyttes, ikke laves
Et oliefyr eller en elradiator producerer varme ved at brænde brændsel af eller sende strøm gennem et varmelegeme. En varmepumpe gør noget helt andet: den flytter varme, der allerede findes i udeluften, jorden eller grundvandet, ind i din bolig. Derfor kan den levere langt mere varme, end den bruger strøm.
Selv kold luft indeholder rigeligt med varmeenergi – der er varme tilbage i luften helt ned til omkring minus 20 grader. Varmepumpen høster den energi og «løfter» den op til en højere, brugbar temperatur ved hjælp af et kølemiddel og en kompressor. Forholdet mellem den varme, du får ud, og den strøm, du putter i, kaldes COP. En COP på 4 betyder, at 1 kWh strøm bliver til 4 kWh varme – tre fjerdedele af varmen er høstet gratis fra omgivelserne.
Kølekredsløbet trin for trin
Hele processen sker i et lukket kredsløb, hvor et kølemiddel skiftevis bliver til damp og væske. De fire trin kører konstant rundt, så længe pumpen arbejder:
- Fordamperen optager varme fra omgivelserne (udeluft, jord eller vand). Kølemidlet er så koldt, at selv kold udeluft er varm nok til at få det til at fordampe fra væske til gas.
- Kompressoren presser gassen sammen. Når trykket stiger, stiger temperaturen kraftigt – nu er kølemidlet varmt nok til at opvarme dit hus. Det er her, strømmen bruges.
- Kondensatoren afgiver varmen til boligen – enten til luften i rummet eller til vandet i dit varmesystem. Når kølemidlet afgiver sin varme, bliver det til væske igen.
- Ekspansionsventilen sænker trykket igen, så temperaturen falder markant, og kølemidlet er klar til at optage ny varme i fordamperen. Så starter kredsløbet forfra.
Hvordan de tre typer virker
Alle varmepumper bruger det samme kølekredsløb. Forskellen ligger i, hvor de henter varmen, og hvordan de afleverer den i boligen.
Luft til luft
Henter varme fra udeluften og afgiver den som varm luft direkte i rummet. En udedel med fordamper og kompressor står udenfor, forbundet med en indedel på væggen via kølemiddelrør. Indedelen blæser den opvarmede luft ud. Enkel, hurtig at reagere, og de fleste modeller kan også vende processen om og køle om sommeren. Laver ikke varmt brugsvand.
Luft til vand
Henter også varme fra udeluften, men afgiver den til vandet i boligens varmesystem. Kondensatoren varmer det vand, der løber ud i radiatorer og gulvvarme, og opvarmer samtidig en beholder med varmt brugsvand. Dermed er den en fuld erstatning for et olie- eller gasfyr. Fordi den arbejder mest effektivt ved lav fremløbstemperatur, virker den bedst i huse med gulvvarme eller store radiatorer.
Jordvarme (væske til vand)
Henter varmen fra jorden i stedet for luften. En frostsikret væske cirkulerer i jordslanger, der graves ned i haven, eller i en lodret boring, og optager jordens varme. Varmen overføres til kølekredsløbet og afgives til boligens vandbårne varmesystem – præcis som luft til vand. Fordelen er, at jorden holder en næsten konstant temperatur året rundt, så anlægget kører jævnt og effektivt også i hård frost, hvor luftbaserede pumper taber lidt ydelse.
Sådan får du mest ud af varmepumpen
En varmepumpe leverer bedst, når huset omkring den arbejder med den frem for imod den. To ting har særlig stor betydning: hvor godt huset holder på varmen, og hvordan luften skiftes ud.
God isolering: lavere varmebehov, højere effektivitet
Jo bedre boligen er isoleret, jo mindre varme slipper ud gennem tag, vægge, gulv og vinduer – og jo mindre varme skal pumpen altså levere. Det giver to gevinster på én gang. For det første kan du nøjes med et mindre og billigere anlæg, fordi varmebehovet er lavere. For det andet kan et velisoleret hus ofte klare sig med en lavere fremløbstemperatur i radiatorer og gulvvarme, og netop der er varmepumpen mest effektiv: jo lavere temperatur vandet skal op på, jo højere bliver COP’en, og jo mindre strøm bruger pumpen.
Et utæt, dårligt isoleret hus tvinger derimod pumpen til at køre med høj fremløbstemperatur og lange driftsperioder for at holde varmen – det æder af effektiviteten. Efterisolering af loft, hulmur og udskiftning af gamle vinduer er derfor ikke bare comfort, men noget der direkte sænker din elregning, når du har en varmepumpe.
Ventilation med varmegenvinding: frisk luft uden varmetab
Her opstår et dilemma: når du isolerer og tætner huset for at spare på varmen, holder du også på fugt og dårlig luft. Løsningen er et ventilationsanlæg med varmegenvinding (ofte kaldet et modstrømsvarmeveksler- eller VGV-anlæg). Det trækker konstant frisk luft ind og brugt luft ud – men fører de to luftstrømme forbi hinanden i en varmeveksler, så den varme udgående luft opvarmer den kolde indgående luft. Op mod 80–95 % af varmen i den brugte luft genbruges, i stedet for at ryge lige ud af et åbent vindue.
Det spiller direkte sammen med varmepumpen: den friske luft er allerede forvarmet, når den kommer ind, så pumpen skal levere mindre varme for at holde en behagelig temperatur. Du får et sundt indeklima uden fugt og dårlig luft, uden at smide den varme ud, som pumpen lige har brugt strøm på at lave. I tætte, velisolerede huse er ventilation med varmegenvinding derfor næsten en forudsætning for at få det fulde udbytte af en varmepumpe.
Helheden afgør resultatet
En varmepumpe er ikke bare en kasse, man sætter på væggen – den er en del af husets samlede varmesystem. Den rigtige type, dimensioneret til boligens faktiske varmebehov, kombineret med god isolering og et ventilationsanlæg med varmegenvinding, giver den bedste komfort og den laveste elregning. Det er derfor, vi altid ser på hele boligen, når vi rådgiver – ikke bare på selve pumpen.
Skal vi se på den rette løsning til din bolig?
Vi ser på din boligs varmebehov, isolering og ventilation og anbefaler den varmepumpe, der giver bedst komfort og økonomi – og står for både installation og service.